Telefon: + 45 40 42 16 70

E-mail: info@tirsvad.eu

Wagyu / Kobe-kød

Wagyu er betegnelsen for den japanske kødkvægsrace, der normalt forbindes med Kobe-kød. Det er en race der først er kommet til Danmark i løbet  2007  og 2008.  Racen er importeret til Danmark, som  befrugtede æg (embryoner) fra USA og Australien. Hertil er racen kommet fra det oprindelige hjemland Japan, - som i mellemtiden har  forbudt eksport af avlsmateriale ud af Japan.

Wagyu-racen er nu på vej til at etablere sig for alvor i Danmark, hvor der efterhånden er flere avlere der arbejder intenst med at opformere Wagyu-kvæget. Der importeres stadig befrugtede æg og desuden sæd fra udlandet for hele tiden at sikre varietet i avlsmaterialet.

Racen udmærker sig med rolige og omgængelige dyr. Fødselsvægten er lav (20 til 30 kg) , hvilket betyder meget nemme fødsler, kalvene er særdeles livskraftige og er straks efter fødslen på benene. De udvoksede renracede dyr kan veje op til 800 – 900 kg. Man har i Japan i mange år avlet efter lav fødselsvægt og høj slutvægt.

Racen har nogle helt unikke kødkvalitetsegenskaber, blandt andet en speciel fedtmarmorering. Fedtsyre-sammensætningen er også helt anderledes end i alm oksekød. Kobe-kød har nemlig et meget højt indhold af umættet fedt, - det ”sunde” fedt, omega-3 og omega-6, hvilket er en spændende egenskab som er knyttet helt specielt til netop Wagyu-racen. Endelig har fedtet i kødet et lavere smeltepunkt end hvad vi kender fra andre kødkvægsracer. Det giver en anderledes oplevelse når man spiser kødet. Disse egenskaber tilsammen betyder en smagsoplevelse og en mørhed udover det sædvanlige.

Tirsvad Wagyu har som de første fået produceret sæd i Danmark efter en renracet Wagyu tyr. Det drejer sig om TW Shogun (stb nr 611008). Sæden kan bestilles hos kvægavlsforeningen Viking og koster 125 kr per dose + sædvanlig ekspeditionsgebyr. Sæden kan opbevares hos egen inseminør eller i egen tank.

 

RING GERNE OG HØR MERE OM Wagyu & Kobe-kød PÅ TLF. + 45 40 42 16 70 ELLER SEND EN MAIL TIL INFO@TIRSVAD.EU